There are no translations available.

Agility  

 Amazing Staffs Black Lady - Lexi  

Staffordshire Bull Terrier ved Crufts 2004

Agility kommer af det engelske ord "agile" som betyder rask, kvik og smidig. Agility er en forhindringsbane for hunde, hvori der indgår forskellige forhindringer af varierende sværhedsgrad. Der stilles krav til hundens psyke og motorik. Den skal også have tillid til at når føreren har givet kommando til at tage en forhindring, så er forhindringen sikker. F.eks. vippen som vil bevæge sig under hunden medens den er på vej over.

Agility er en forholdsvis ny hundesport. Det er opstået i England i sidste halvdel af 1977, hvor Peter Meanwell fra Lincoln, blev, af John Varly, bedt om at opfinde en konkurrence til at udfylde en pause mellem lydighedsprøverne og avlsklasserne ve Crufts Dog Show i 1978 John Varlys ide var en springkonkurrence i stil med ridebanespring. Ved Crufts Dog Show 1978 stillede man op med to hold med fire hunde plus reserver, som konkurrerede mod hinanden med så stor succes at man besluttede at gentage den i 1979. Herefter gik det slag i slag, og nu er det blevet en verdensomspændende sport, som er ret udbredt i Europa, USA, Australien og New Zealand.

Agility er en sport som er udviklet til konkurrence, men kan sagtens dyrkes for sjov blot for at "ha det sjovt" sammen med sin hund. Agility kan også bruges til at få aktiveret sin hund samtidig med at man får bygget lydigheden op. Det går i højgrad ud på at føreren får opbygget en god kontakt til hunden og dermed får hundens opmærksomhed.

Hunde skal være fyldt 12 mdr. Grunden til at hundene ikke må bruges før de er ca. 12 mdr. er at hunden ikke er fuldt udviklet og det kan skade en hvalp hvis den fejlbedømmer højden og springer af, men også den vægtforskydning der sker ved nedgang af forhindringerne, er en stor belastning for unge hunde.

Staffordshire Bull Terrieren er en intelligent hund, der nyder at samarbejde, og som er relativt nem at lydighedstræne.

De elsker agility, der er en Staffordshire Bull Terrier på det svenske agility landshold - og den er tilligemed blevet årets agility terrier flere år i træk. I Sverige er der mange staffer på diverse agility konkurrence, de er faktisk lige så flot repræsenteret som de mere kendte agility racer. Det kunne være fedt hvis vi kunne få de samme tilstande herhjemme.

Agility er en sport for alle hunde. I sin ideelle udførelse kræver sporten harmoni og fuldstændig forståelse mellem hund og fører. Det er derfor nødvendigt med en ballast af lydighed og træning, før man begynder at deltage i denne sportsgren.

Ringen der benyttes, bør være mindst 30 x 35 m.

Banelængde: 100 m - 200 m.

Antal forhindringer: Min. 12 - max. 20 forhindringer, hvoraf mindst 7 skal være højdespring.

I alle officielle klasser inddeles hundene i tre størrelsesgrupper, der ikke kan konkurrere mod hinanden.

Små hunde: Hunde med en skulderhøjde op til og med 34,99 cm.

Mellem hunde: Hunde med en skulderhøjde på min. 35,00 cm og ikke over 42,99 cm.

Store hunde: Hunde med en skulderhøjde på 43,00 cm og derover.  

 

 
Danish(DK)English (United Kingdom)