There are no translations available.

A Frame  

En såkaldt A Frame er et spring bestående af 2 plader formet som et A.

 

A Frame springene kan bruges som en del af en Agility-Bane, i Brugsarbejde og A Frame træning som en selvstændig sport.

 

A Frame sporten er forholdvis ny og der findes således ikke meget information omkring dette.

 

Byg din egen A Frame følg guiden fra Ehow HER

 

De officielle mål for en A Frame er : Begge sider 137,16 cm i længde og mindst 90-100 cm i bredde. Højden på springet er således 116,84 cm

 

A Frame kan bruges som en del af din hunds daglige motionsprogram, for at styrke kondition, muskulatur samt koordinering. A Frame er krævende for hundens koordinerings evner og ikke mindst deres fysik.

 

Man bør være opmærksom på hundens generelle sundhed, den skal ikke overanstrenges. A Frame egner sig ikke til hvalpe, unghunde, ældre hunde samt hunde med led problemer. Din hund bør ikke være overvægtig, og personligt ville jeg få HD + AD fotograferet min hund INDEN jeg påbegynder træningen.

 

Såfremt du står med en sund og udvokset hund er det en utroligt sjov og nem sport for både dig og hunden.

 

Selve Sporten består i at se hvor mange gange hunden kan passere A framen indenfor en given tid ( Oftest 60 sekunder ) Det hele handler om fart og om at hunden ikke hopper for langt fra rammen, den vil simpelthen spilde for meget tid på det.

 

Kom godt i gang :

 

Når du har bygget din A Frame, starter du træning med at tilvænne din hund til A Framen, det gøres ved at opmuntre den til at undersøge og evt. træde op på sidderne – Når din hund er tryg ved dette, tager du den i snor, finder et ”Lokkemiddel” frem ( dette skal helst ikke være godbidder eller mad af nogen art, hunden skal ikke spise eller drikke ifm hård fysisk udfoldelse) og hjælper den over – Når din hund er stabil i dette og kan passere med et vist tempo – Trænes der uden snor, gerne ved blot at klappe på A framen og føre Lokkemidlet over – Indenfor kort tid vil hunden fange hvad det drejer sig om og det er nu dig der skal i gang med at guide hunden tilbage over A framen. Dette gøres ved guide hunden med ”lokkemiddlet” tilbage over A framen – Hunden skal røre jorden med begge forben inden den vender – Lær din hund at ”kravle” af A Framen ikke hoppe, på den måde vil hunden også kunne vende hurtigere og på mindre plads – Dette giver det bedste flow samt minimal belastning.

 

Man kan evt. bygge en ”mini” A Frame som er knapt så høj og med knapt så stejler sider til at starte med.

 

Træningen :

 

Set et mål f.eks 24 passeringer, som en begyndelse vil det tage hunden f.eks 1 miunt og 15 sekunder. Det trænes indtil den ønskede tid f.eks. 60 sekunder opnås. Træning 1 gang ugentlig med 3-4 ”pass” er tilstrækkeligt.

 

OBS:

 

Lad ALDRIG hunde eller børn lege på A framen da de kan falde ned og komme til skade

 

A Framen er tung og kan være svær at transporere rundt, tænk over placeringen.

 

Tjek periodisk hele rammen for løse skruer, skarpe kaner og andet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere billeder følger...

 

 
Danish(DK)English (United Kingdom)