Staffordshire Bull Terrieren er glathåret og meget harmonisk, med betydelig styrke for sin størrelse. Desuden er den muskuløs, energisk og adræt. Staffordshire Bull Terrieren er en modig, sej og vedholdende hund, som er særdeles intelligent og hengiven, især overfor børn.

Den er absolut pålidelig, og den eneste race under FCI der har det, indskrevet i sin racestandard.
Staffordshire Bull Terrieren tilhører FCIs gruppe 3 – Terriere (Dansk Kennel Klub er medlem af FCI).

Som ejer af en Staffordshire Bull Terrier, skal du fra start af, indstille dig på, at du er den i sofaen, som har mindst plads. Skal opvaskemaskinen tømmes, kan du være sikker på, at der står en lille hjælper på fire ben, som gør sit ypperste for at ’hjælpe til’. Staffordshire Bull Terrieren elsker at være tæt på sine mennesker, og følge med i alt, hvad der sker, hvis den altså ikke lige synes, at den skal deltage ved at gå i vejen.

Det er en vedholdende hund, som er særdeles intelligent, der skal derfor en god portion tålmodighed, konsekvens og massere af kærlighed til, for at opdrage, præge, socialisere sin Staffordshire Bull Terrier.

Kilde: SBTDanmark.dk 2011

 

 

 
Danish(DK)English (United Kingdom)